Google Ads-fakturaen ligger bag login i Google — Payfriend kan ikke hente den automatisk. I stedet genkender Payfriend Google Ads-træk i banken (fx GOOGLE*ADS) og opretter én opgave pr. annoncekonto pr. måned. Den sikre vej er at hente PDF’en i Google og uploade den. Du logger ikke Google Ads ind i Payfriend.
Før du går i gang
Du er logget ind i Payfriend
Du har adgang til de Google Ads-konti, I betaler for
Bank er forbundet, så Payfriend kan se, hvornår der mangler bilag
Sådan gør du
1. Aktivér Google Ads i Payfriend
Gå til Indstillinger → Indbakke → fanen Google Ads → Aktivér.
Herefter opretter Payfriend opgaver i Indbakke, når der er Google Ads-træk uden bilag.
2. Hent fakturaen i Google og upload
Dokumenter er typisk klar fra den 5. hverdag i den følgende måned:
Åbn Fakturering → Dokumenter (evt. fanen Afgiftsmæssige og lovbestemte dokumenter)
Download PDF for den rigtige måned og konto
Gå til Indbakke, find opgaven (fx Google Ads · juni 2026)
Upload, eller træk filen ind. Allerede bogført? Marker som bogført andetsteds
På opgaven kan du også vælge Åbn hos leverandøren — det åbner Googles Dokumentside.
Midt i måneden, før månedsfakturaen er klar:
Fakturering → Oversigt → måneden → Betalinger
Åbn betalingslinket, gem kvitteringen, upload i Indbakke
3. (Valgfrit) Få billing-mails til Payfriend
Ved automatisk/manuel kortbetaling e-mailer Google ofte ikke den fulde momsfaktura. Det er Googles egen regel — se Google Ads Hjælp. Mail er stadig nyttig til notifikationer:
Kopiér Payfriend-adresse under Indstillinger → Indbakke → fanen E-mail (eller forbind Gmail/Outlook)
I Google: Fakturering → Indstillinger → Betalingsbrugere → Tilføj ny bruger
E-mail = Payfriend-adresse · præference Alle betalingsmails → Inviter → acceptér invitationen
Når Indbakken beder om bilag
Opgaven viser Google Ads + måned (med beløb og kontonummer). Flere banktræk i samme måned hører ofte til samme faktura — derfor én opgave pr. konto pr. måned.
Flere annoncekonti
Gentag opsætning pr. konto / betalingsprofil, I betaler for. Konti kunden betaler selv, hører til deres regnskab.
Tjek at det virkede
Fanen Google Ads under Indbakke er slået til
Google Ads-træk i banken giver opgaver i Indbakke
PDF fra Dokumenter kan uploades på opgaven
Ofte her går det galt
Symptom | Årsag | Løsning |
Ingen Google-opgaver i Indbakke | Kanalen er slået fra, eller ingen træk | Fanen Google Ads → Aktivér. Er der Google Ads-træk i banken? |
Dokument mangler endnu | For tidligt i måneden | Vent til den 5. hverdag i den følgende måned |
Mail uden PDF-faktura | Forventet ved kortbetaling | Hent Dokumenter |
Ingen billing-mails | Invitation ikke accepteret | |
Mange træk, én opgave | Normalt | Én faktura dækker typisk hele måneden for kontoen |
Sjældent: månedlig fakturering hos Google
Hvis I har kredit / månedlig fakturering (ikke almindeligt kort): Fakturering → Indstillinger → Levering af mailfaktura → tilføj e-mail og verificér. Skift senest den 25. for at gælde næste måned; faktura typisk inden for 5 hverdage primo måned.
Næste skridt
Fandt du ikke svar? Skriv til os via chatten i appen, eller på Kontakt. Vi svarer på hverdage.