Ved siden af budgettet står Faktisk og Afvigelse. De tal taster du ikke ind. De kommer fra det, der allerede er bogført i e-conomic eller Dinero.
Payfriend skriver aldrig i regnskabet. Den læser kun.
Kun konti, du har sat på en budgetlinje, tæller med. En konto uden mapping vises ikke, og den udløser ikke varsling.
To hastigheder
Hver time. Payfriend synkroniserer posterne og lægger dem på arket. Det er det, du normalt ser.
Opdatér nu. Henter live fra regnskabssystemet, når du lige har bogført og ikke vil vente. Det tager typisk nogle sekunder, højst et par minutter. Knappen kan bruges tre gange på fem minutter.
Hvis live-hentningen fejler, bliver tallene stående som de var (kopien, højst en time gamle). Der står en kort note ved tidspunktet, ikke en fejlskærm.
Tidspunktet på arket
Øverst står Sidst opdateret og et klokkeslæt.
fra seneste synkronisering: den automatiske time-kopi
hentet direkte fra regnskabssystemet: du har trykket Opdatér nu
«Opdateret kl. 09:00» er altså ikke en fejl. Det er, hvornår tallene sidst blev beregnet.
Aldrig beregnet? Map konti på linjerne, og tryk Opdatér nu.
Afvigelsesvarsling
Under budgettets Indstillinger:
Slå Varsl ved afvigelse til. Den er slået fra, indtil du tænder den
Sæt en grænse i hele procent (1 til 100). Fx 10 varsler, når en linje afviger mere end 10 procent
Gem grænse
Mailen går den 1. i måneden om morgenen (kl. 07:35 UTC, ca. 09:35 dansk sommertid) til ejer og administratorer. Den gælder den måned, der lige er slut.
Den måler kun mod baseline. Andre scenarier påvirker ikke mailen. Se Scenarier.
Kun aktive budgetter. Et låst eller arkiveret budget får ikke mailen. Ingen afvigelse over grænsen: ingen mail.
Mailen viser højst 20 linjer (de største beløb først). Resten tælles, så en skæv måned ikke bliver en roman.
Modtagerlisten kan du se under Indstillinger. Der er ingen selvvalgt mailliste.
Problemer?
Symptom | Årsag | Løsning |
En konto mangler under Faktisk | Kontoen er ikke mappet til en linje | Vælg konti på linjen. Kun mappede driftkonti tæller |
Tallene er gamle | Time-kopien er ikke kørt, eller live fejlede | Opdatér nu. Tjek at e-conomic eller Dinero stadig er forbundet |
Ingen varslingsmail | Varsling er slået fra (standard) | Tænd Varsl ved afvigelse og gem en procent |
Mailen udebliver alligevel | Budgettet er ikke aktivt, eller ingen linje overskred grænsen | Aktivér budgettet. Tjek baseline og mapping |
Mailen matcher ikke det scenarie, jeg kigger på | Mailen bruger baseline | Gør det viste scenarie til baseline, eller kig på baseline |
Fandt du ikke svar? Skriv til os via chatten i appen, eller på Kontakt. Vi svarer på hverdage.