Spring videre til hovedindholdet

Sådan sætter du Overførselsservice op

Opret aftalen hos Mastercard, aktivér Automatisk Betaling, læg danske DKK-regninger i kø, og træk tilbage indtil filen sendes kl. 13.

Skrevet af Nicki Elgaard

Med Overførselsservice kan Payfriend betale danske DKK-regninger uden MitID pr. faktura. I Payfriend hedder det Automatisk Betaling.

Pengene trækkes på forfaldsdatoen (næste bankdag, hvis forfald er i dag eller passeret). I kan vælge en senere bankdag, op til 150 bankdage frem. Filen sendes hverdage kl. 13:00.

Har din bank kun givet Payfriend læseadgang (typisk Lunar og flere sparekasser), er det her måden, du betaler fra Payfriend.

Før du går i gang

  • MitID Erhverv til at underskrive aftalen (tegningsberettigede på kontoen)

  • En dansk konto med reg.nr. og kontonummer (ikke kun IBAN)

1. Åbn Mastercard fra Payfriend

Gå til Indstillinger → Udbetalinger. I guiden øverst på siden vælger du Åbn Mastercard.

Kopiér dataleverandørnummeret: 46176847. Det er NextLab, ikke Payfriends CVR.

2. Opret en ny aftale

  1. Vælg Opret ny aftale, også hvis I allerede har en til løn

  2. Log ind med MitID Erhverv

  3. Udfyld virksomhed og den danske konto, pengene skal trækkes fra

  4. Dataleverandør: Nej. Vælg Andet, og indtast 46176847

  5. Underskriv

Banken godkender ofte samme dag eller næste hverdag. Mastercard opkræver et engangsbeløb (749 kr) og et månedligt abonnement. Det er Mastercards priser, ikke Payfriends.

Aftalen er først klar, når banken har godkendt og du har aktiveret den i Payfriend.

3. Aktivér i Payfriend

Tilbage til Indstillinger → Udbetalinger, kortet Automatisk Betaling.

  1. Udfyld CVR, og vælg Afregningskonto. Det skal være en dansk konto med reg.- og kontonummer

  2. Vælg Jeg har ansøgt. Kortet står nu som Ansøgt, afventer bankens godkendelse

  3. Når banken har godkendt, vælger du Aktivér og bekræfter

Kontoudtog via Open Banking er ikke det samme som Overførselsservice. Status skal være Aktiv.

4. Læg en regning i kø

Åbn Regninger. Danske DKK-regninger til reg. + kontonummer kan I lægge i kø, én eller flere ad gangen (Betal via Automatisk Betaling).

Når begge veje er mulige, foreslår Payfriend Automatisk Betaling. I kan skifte til Open Banking (MitID i banken) ved bekræftelsen.

Bekræft-skærmen viser Fra, Til og Pengene trækkes. Vælg Læg i kø. Ingen MitID.

IBAN, fremmed valuta og FI-kort går stadig via Open Banking.

5. Følg køen og træk tilbage

Under Regninger → Betalingskø (fanen vises, når aftalen er aktiv) ser I det, der allerede er lagt til Automatisk Betaling. Samme liste ligger som Betalinger i kø til Automatisk Betaling under Indstillinger → Udbetalinger.

På regningen og i køen står:

  • I kø: filen er ikke sendt. Træk tilbage, indtil cutoff (hverdage kl. 13:00)

  • Sendt: Mastercard har filen. Kan ikke trækkes tilbage her. Pengene trækkes på dispositionsdatoen

Regningen er ikke betalt, bare fordi den er i kø eller sendt. Den bliver betalt, når hævningen lander på kontoudtoget.

Har en regning været med i en fil, kan den ikke sættes i kø igen, før hævningen er set, eller banken har afvist den.

Problemer?

Symptom

Årsag

Løsning

Banken godkender ikke

Bankens eget tjek

Kontakt banken

Ingen dansk konto at vælge

Kun IBAN, eller banken er ikke forbundet

Forbind en konto med reg. + kontonummer

Godkendt hos Mastercard, virker ikke her

Ikke aktiveret i Payfriend

Status skal være Aktiv

Træk tilbage er væk

Filen er sendt

For sent. Pengene går, medmindre banken afviser

Kan ikke køes igen

Den har været i en fil

Vent på hævning eller afvisning

IBAN-regning kan ikke i kø

OS dækker kun dansk reg. + konto i DKK

Betal via Open Banking

Fandt du ikke svar? Skriv til os via chatten i appen, eller på Kontakt. Vi svarer på hverdage.

Besvarede dette dit spørgsmål?