Med Stripe-afregninger henter Payfriend dine udbetalinger fra Stripe og bogfører hver udbetaling som ét bilag med brutto, gebyr og udgående moms. Forbindelsen er kun læseadgang: Payfriend kan ikke flytte penge, oprette betalinger eller ændre noget i din Stripe-konto.
Det her er bogføring af udbetalinger. Korttræk på jeres egne abonnementer er en anden forbindelse under Abonnementer.
Før du går i gang
Du har administratoradgang til Stripe-kontoen.
Regnskabsprogrammet er forbundet i Payfriend (e-conomic, Dinero, Billy eller Business Central).
Banken er forbundet, så STRIPE-posten kan matches, når bilaget er bogført. Se Forbind din bank.
Menupunktet Afregninger (under Bank i sidebaren) skal være slået til for virksomheden. Mangler det, skriv til os i chatten.
Sådan forbinder du Stripe
1. Åbn forbindelsen
Enten:
Afregninger (under Bank i sidebaren) → Forbind med Stripe
Indstillinger → Stripe-afregninger → Forbindelse
2. Godkend læseadgang
Klik Forbind med Stripe. Du sendes til Stripe, logger ind, og godkender Payfriends læseadgang til udbetalinger.
Payfriend henter historik og nye udbetalinger automatisk. Du kan lukke siden under synk: vi skriver, når der er noget at se.
Alternativ: begrænset API-nøgle
Kan du ikke bruge forbindelse med ét klik, åbn Avanceret: indsæt begrænset nøgle under forbindelsen. Indsæt en begrænset nøgle (rk_) med læseadgang til Balance transactions, Payouts og Invoices. Nøglen gemmes krypteret og vises aldrig igen.
Vælg konti (kontering)
Før det første bilag kan bogføres, skal konti være valgt:
Gå til Indstillinger → Stripe-afregninger → Kontering (eller følg Vælg konti efter forbindelsen).
Vælg mindst modtagerkonto (netto), gebyrkonto, omsætningskonto og momskode på bruttolinjen.
Gem. Ændringer gælder fra næste bogføring; allerede bogførte bilag rører vi ikke.
Har I mere end én aktiv bankkonto, vælg Udbetaling lander på under Indstillinger → Stripe-afregninger → Forbindelse. Ellers matcher vi ikke bankposten.
Overgangsdato (e-conomic)
Har I allerede bogført Stripe manuelt i e-conomic, sæt en overgangsdato under Indstillinger → Stripe-afregninger → Bogføring. Udbetalinger før den dato hentes som historik og bogføres ikke i Payfriend. e-conomic er facit for det, der allerede ligger der.
Efter forbindelsen
Åbn Afregninger → Udbetalinger, vælg Kræver handling, og bogfør den første udbetaling selv.
Går bilaget rent igennem, kan du slå auto-bogføring til under Indstillinger → Stripe-afregninger → Bogføring.
Bankposten matches typisk automatisk, når bilaget er bogført.
Du kan afbryde Stripe-forbindelsen under Indstillinger → Stripe-afregninger → Forbindelse. Allerede hentede udbetalinger bliver.
Tjek at det virkede
Status er Forbundet (læseadgang)
Modtager, gebyr, omsætning og momskode er sat
Udbetalinger vises under Kræver handling, eller I venter på første Stripe-udbetaling
Ofte her går det galt
Symptom | Årsag | Løsning |
Ingen udbetalinger | Stripe har ikke udbetalt endnu | Vent. Vi henter hver nat automatisk. |
Kan ikke bogføre | Konti eller momskode mangler | Udfyld Indstillinger → Stripe-afregninger → Kontering. |
Forbindelse afvist | Adgang tilbagekaldt i Stripe | Forbind igen under Indstillinger → Stripe-afregninger → Forbindelse. |
Ser gamle udbetalinger, men kan ikke bogføre | Overgangsdato | Tjek datoen under Indstillinger → Stripe-afregninger → Bogføring. |
Se også
Fandt du ikke svar? Skriv til os via chatten i appen, eller på Kontakt. Vi svarer på hverdage.