Spring videre til hovedindholdet

Momsperiode-pakke fra Stripe

Hent udgående moms fra bogførte Stripe-udbetalinger pr. momsperiode som CSV eller PDF til revisor.

L
Skrevet af Laurits Højmark

Momsperiode-pakken samler udgående moms fra bogførte Stripe-udbetalinger for den periode, du vælger. Den er til momsangivelsen eller til revisor som kontrol, ikke en erstatning for det officielle momsgrundlag i regnskabsprogrammet.

Før du går i gang

  • Stripe er forbundet, og udbetalingerne i perioden er bogført.

  • Jeres momsafregningsperiode er sat under Indstillinger → Firma. Payfriend gætter aldrig en periode.

  • Virksomheden er ikke momsfritaget.

Åbn momsperiode-pakken

  1. Gå til Afregninger (under Bank i sidebaren).

  2. Klik fanen Moms (momsperiode-pakken).

  3. Vælg periode i dropdown øverst. Listen følger jeres momsperiode (måned, kvartal osv.).

Mangler momsperiode, beder Payfriend dig sætte den under Indstillinger → Firma først.

Gennemgå tallene

Payfriend viser:

  • Udgående moms opdelt pr. momskode fra bogførte udbetalinger

  • Stripe-gebyr på gebyrkontoen. Stripe Payments Europe fakturerer fra Irland uden dansk moms, så gebyret er en omkostning. Der er ingen købsmoms at trække fra.

  • Afstemning mod regnskabet, når e-conomic er forbundet (sammenligning med kontoplanen)

  • Undtagelser for udbetalinger i perioden, der ikke er med i tallene (kladde, fejl, ikke bogført)

Kun bogførte udbetalinger tæller med. Udbetalinger under Kræver handling mangler i pakken, indtil de er bogført.

OSS og IOSS er ikke splittet pr. land. Stripe Tax giver ikke landeopdeling i pakken.

Eksporter

  1. Vælg den rigtige periode.

  2. Klik Hent CSV eller Hent PDF.

  3. Send filen til revisor, eller brug den som kontrol mod jeres momsangivelse.

Tjek at det virkede

  • Perioden er den rigtige (jeres momsperiode)

  • Udbetalinger i perioden er Bogført

  • CSV eller PDF er hentet

  • I e-conomic: afstemning viser ingen uforklaret difference

Ofte her går det galt

Symptom

Årsag

Løsning

Tom pakke

Ingen bogførte udbetalinger i perioden

Vælg en anden periode, eller bogfør under Udbetalinger.

Momsperiode er ikke sat

Virksomhedsindstilling mangler

Sæt momsperiode under Indstillinger → Firma.

Tal passer ikke med regnskabet

Ubogførte udbetalinger eller manuelle posteringer

Se Undtagelser og bogfør manglende udbetalinger.

Ingen afstemning mod kontoplan

Kun e-conomic har ledger-compare

Pakken viser stadig Stripe-tallene. CSV/PDF kan sendes til revisor.

Se også

Fandt du ikke svar? Skriv til os via chatten i appen, eller på Kontakt. Vi svarer på hverdage.

Besvarede dette dit spørgsmål?