Spring videre til hovedindholdet

Sådan sætter du AI-kontekst op

L
Skrevet af Laurits Højmark

Her fortæller du Payfriends AI, hvem dine kunder er, og hvordan du vil lyde over for dem. Svarene bruges, når AI'en formulerer tonen og indholdet i de beskeder om betaling, der sendes til dine kunder. Jo bedre svarene passer på din virksomhed, jo mere ligner beskederne noget, du selv kunne have skrevet.

Du finder siden under Indstillinger → Firma → AI-kontekst. Øverst ligger en guide, du kan folde ud.

1. Hvem skriver du til

Vælg i de tre felter, hvem dine kunder typisk er:

  • Branche: den branche, din virksomhed er i.

  • Segment: Primært B2B, Primært B2C eller Begge dele.

  • Typisk kundeforhold: Primært faste kunder (>3 fakturaer/år), Primært engangskunder eller Begge dele.

Valgene styrer, hvordan beskeder til dine kunder formuleres. En fast erhvervskunde skal ofte have en anden tone end en privatkunde, der har købt én gang.

2. Hvordan du vil lyde

Vælg derefter:

  • Foretrukken tone: Blid, Standard eller Hård.

  • Betalingsplan-tilbud: om AI'en selv tilbyder en betalingsplan på et senere trin, eller kun når kunden spørger efter en.

  • SMS-kanal: Send både email og SMS eller Send kun email.

Ser du også feltet Godkendelses-mode, kan du vælge, om beskeder sendes automatisk, om hver besked skal godkendes før afsendelse, eller om kun de første 5 skal godkendes. Feltet vises kun, når godkendelse af rykkere er slået til for din virksomhed.

Alle felter starter på Vælg…. Du behøver ikke udfylde dem alle.

3. Specielle hensyn og gem

I feltet Specielle hensyn (max 500 tegn) skriver du det, AI'en skal vide ud over valgene. Det kan fx være, at mange af dine kunder er foreninger, eller at du altid vil nævne et bestemt telefonnummer. Tælleren under feltet viser, hvor mange tegn du har brugt.

Tryk Gem. Der står Gemt ved knappen, når ændringerne er gemt.

Typiske spørgsmål

  • Hvorfor kan jeg ikke ændre felterne? Det kræver rettigheden til at redigere indstillinger. Spørg en ejer eller administrator.

  • Skal jeg udfylde alle felter? Nej. Et felt, der står på Vælg…, er bare ikke valgt.

  • Hvor retter jeg selve teksten i beskederne? Teksterne i de automatiske e-mails og SMS'er retter du under Indstillinger → Skabeloner.

  • Hvor finder jeg Godkendelses-mode? Feltet vises kun, når godkendelse af rykkere er slået til for din virksomhed.

Læs også

Har du brug for hjælp?

Klik på i-ikonet øverst på siden (Hjælp til denne side), og vælg Tag interaktiv tour for at se rundvisningen igen. Kan du stadig ikke få det til at virke, så skriv til os i chatten nederst til højre eller på [email protected].

Besvarede dette dit spørgsmål?