Kvitteringer er stedet, hvor dine bilag bliver konteret og bogført i dit regnskab. Her uploader du kvitteringer, tjekker vores forslag til konto og moms, og finder de bankposteringer, der stadig mangler et bilag.
Få en kvittering ind
Du har tre veje:
Klik Upload bilag øverst på siden, og vælg en eller flere filer. PDF og billeder virker begge.
Træk filerne direkte ind på siden. Når du ser Slip bilag her, kan du give slip.
Klik Send på e-mail for at se din virksomheds egen Payfriend-adresse. Videresend mailen med bilaget vedhæftet, så lander bilaget på listen af sig selv.
Når bilaget er uploadet, aflæser vi leverandør, beløb, dato og moms. Har du uploadet den samme fil før, får du besked om, at det er en dublet.
Se hvad der venter
Øverst på listen vælger du, hvad du vil se:
Skal behandles: bilag, der kræver en beslutning fra dig.
Klar til bogføring: bilag, der kun mangler dit tryk.
Alle: alle bilag i arkivet.
Fejlet: bilag, hvor bogføringen mislykkedes. Fanen vises kun, når der er nogen.
Brug søgefeltet til at søge på tekst eller konto, og åbn filtrene for at afgrænse på fx Leverandør, Bilagsdato, Beløb, Konto, Projekt eller Bankmatch (Afstemt eller Ikke afstemt).
Kontér og bogfør et bilag
Klik på bilaget. Så ser du dokumentet og vores forslag til konto og moms.
Er forslaget rigtigt, så klik Godkend forslaget. Ellers vælg en anden konto.
Mangler bilaget en banktransaktion, så vælg Forbind banktransaktion.
Klik Bogfør. Bilaget sendes til dit regnskabssystem.
Vil du bogføre flere på én gang, så markér dem i listen og klik Bogfør. Du ser det samlede beløb, før du bekræfter. Bilag uden matchet banktransaktion springes over i en samlet bogføring. Dem skal du åbne og bekræfte enkeltvis.
Kan et bilag ikke bogføres, står der hvorfor, når du åbner det. Det kan fx være, at en linje mangler en konto, eller at bilaget ligner en dublet.
Når en kvittering i virkeligheden er en regning
Ligner bilaget en regning, der skal betales, beder vi dig vælge. Klik Flyt til Regninger for at sende det videre, eller Behold som kvittering for at bogføre det her.
Find bilag, der mangler
Klik Mangler bilag i menuen øverst. Tallet viser, hvor mange bankposteringer der ikke har en kvittering.
Find posteringen, og klik Upload bilag for at koble kvitteringen på.
Findes bilaget et andet sted, fx som lønseddel eller kontoudtog, så vælg Findes andetsteds.
Har du flyttet fra et andet system, kan du med Vis migreret historik se posteringer fra før din indflytning. De tæller ikke med i din aktuelle liste.
Har du mistet en kvittering?
Klik på ⋮ øverst på siden.
Vælg Opret erstatningsbilag.
Udfyld oplysningerne, og skriv en begrundelse for, hvorfor bilaget mangler.
Under ⋮ finder du også Scan email igen og Eksportér CSV.
Fortryd en bogføring
Et bogført bilag kan ikke slettes. Åbn det, og vælg Tilbagefør bogføring. Et bilag, der ikke er bogført, kan du slette med Slet.
Sådan sætter du det op
Gå til Indstillinger → Indbakke. Der ligger en guide øverst på siden, Sæt din indbakke op, som tager dig igennem opsætningen trin for trin.
Læs også
Har du brug for hjælp?
Klik på i-knappen øverst på siden, og vælg Tag interaktiv tour for at se rundvisningen igen. Kan du stadig ikke få det til at virke, så skriv til os i chatten nederst til højre eller på [email protected].