Spring videre til hovedindholdet

Kom i gang med Payfriend

L
Skrevet af Laurits Højmark

Payfriend er dit økonomisystem. Vi henter bilag fra din mail, e-Boks og løn, afstemmer banken og hjælper dig med at bogføre, betale regninger og sende fakturaer. Her er det første, du skal kende.

Forbind din bank og dit regnskab

Payfriend arbejder med dine egne data, så start med at forbinde dem.

  1. Når du er færdig med oprettelsen og lander på Dashboardet, ser du velkomstkortet Velkommen til Payfriend. Ser du det ikke, kan du starte det fra hjælpeknappen med Tag en rundvisning.

  2. Mangler du at forbinde bank og regnskab, klikker du Forbind. Så kommer du direkte til regnskabsindstillingerne. Vil du se dig omkring først, klikker du Vis mig rundt først.

  3. Er bank og regnskab allerede forbundet, henter vi dine data i baggrunden og giver dig besked, når det er klart. Klik Vis mig rundt for at tage rundvisningen imens, eller Ikke nu for at springe den over.

Tag rundvisningen

Rundvisningen viser dig, hvor de vigtigste ting ligger. Den går igennem:

  • Dashboardet: fanerne med det, der venter på dig, og nøgletallene i siden.

  • Regninger: her lander dine regninger, og du betaler og bogfører dem.

  • Fakturaer og Opret faktura: send fakturaer og følg med i, hvad der er betalt.

  • Bank: Payfriend matcher bankbevægelser med bilag og fakturaer, og du godkender resten.

  • Kvitteringer: alle dine bilag samlet ét sted.

  • Indbakke: bilag fra dine tilkoblede mailkonti og e-Boks.

  • Rykkerflow: venlige påmindelser til kunder, der er sent ude med at betale.

Har du flyttet dit regnskab ind med historik, slutter rundvisningen med de tre steder, hvor du skal tage stilling til noget, før alt kører af sig selv.

Klik Næste og Tilbage for at bladre. Klikker du på krydset, sætter du rundvisningen på pause. Du kan altid tage den igen fra hjælpeknappen.

Brug Dashboardet hver dag

Dashboardet er din forside.

  1. Øverst ser du årets resultat og din likviditet lige nu. Klik Se alt for hele Økonomisk overblik.

  2. Kræver dig nu viser, hvor meget der venter på dig. Står tallet på nul, er du ajour.

  3. Der er én fane pr. opgave: regninger, bank, kvitteringer, indbakke og fakturaer. Tallet på fanen viser, hvor meget der venter.

  4. Klik på en linje for at gennemgå den. Regninger, kvitteringer og fakturaer åbner lige på Dashboardet, så du ikke skal skifte side.

  5. I siden ser du kommende betalinger og status på dine forbindelser.

Få hjælp på hver side

Øverst til højre sidder hjælpeknappen, et lille i i en cirkel. Den viser hjælp til netop den side, du står på: de vigtigste trin, en rundvisning af siden og en artikel fra Hjælpecenteret. Læs mere i artiklen om hjælp og rundvisninger.

Sådan sætter du det op

De fleste sider slutter deres rundvisning med kortet Sæt siden op én gang. Klik Åbn siden i Indstillinger, så åbner den indstillingsside, der styrer siden, med en guide, der tager dig igennem opsætningen trin for trin. For Dashboardet er det siden Forbindelser under Indstillinger, hvor du forbinder dine systemer.

Læs også

Har du brug for hjælp?

Klik på i-knappen øverst på siden, og vælg Tag interaktiv tour for at se rundvisningen igen. Kan du stadig ikke få det til at virke, så skriv til os i chatten nederst til højre eller på [email protected].

Besvarede dette dit spørgsmål?